Horesta

 

Nyheder

Gourmet-falafelbar bruger laboratorieanalyse for perfekt opskrift

12. jan 2018

Nordisk Falafel på Østerbro her en lidt mere teknisk tilgang til det at lave falafel end de fleste andre. Yusef Houji er 29 år og har en bachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse. Måske ikke lige den type, man normalt forbinder med fast-food, men Yusef er samtidig voldsomt interesseret i mad, så han havde en lidt anden tilgang end andre hjemmekokke.

Et kælderlokale på Østerbros Nordre Frihavnsgade er blevet omdannet til Yusefs drøm - og den hedder Nordisk Falafel.

”Den metode vi bruger på at lave falafel, tager os et helt døgn. Det er eksklusiv det døgn, at kikærterne har stået i blød, så alt i alt tager det to døgn at lave. Vi bruger forskellige krydderier, som vi selv sammensætter. En lille hemmelighed er for eksempel at falafeldejen og de krydderier vi bruger, skaber en særlig reaktion og for at opnå den bedste smag, så skal falafeldejen minimum skulle stå i et par timer, hvor den ligger og trækker krydderierne”.

 

Kommentarer